2013 Niepoort Bioma Vintage

2013 Niepoort Bioma Vintage
Pris ved 1 Stk (Før675,00 DKK)

575,00  DKK

Antal
Køb
En usædvanlig kompleks vin lagret og tappet på samme måde som ”i gamle dage”, hvor vinen blev fragtet til England for at blive tappet på flasker. I sandhed en interessant årgangsportvin.
Området og producenten:
Niepoort er i dag et af Portugals førende vinhuse. Dirk Niepoort er nytænkende, og formår for hver årgang at løfte det høje kvalitetsniveau endnu en tand.

Niepoort-familien har stået for driften igennem fem generationer. I 2005 overtog Eduard Dirk Niepoort firmaet, da hans far gik på pension. For at bevare ånden, kontinuiteten og fremfor alt stilen i vinen, har man altid tilstræbt, at to generationer arbejder sammen i firmaet. Dirk har været i firmaet siden 1987, og han har fra start haft sine egne visioner, som blev vakt under hans studietid i bl.a. Schweiz. Produktionen af Niepoorts berømte klassiske portvine, kan føres tilbage til 1842, hvor firmaet blev grundlagt, og det er netop de gamle traditioner Dirk gerne vil holde fast i og samtidig udvikle produkterne.

Niepoort er specialister i alt fra Colheita, Tawny og Vintage Port.

Vinen:
Druerne til Bioma Vintage 2013 blev håndplukket i september. Druerne trædes af både mænd og kvinder med fødderne i ”lagares” (lave granitkar) for at sætte gang i gæringen. Brandy tilsættes og portvinen hviler over vinteren. I løbet af foråret flyttes vinen til et køligere sted og hældes på de traditionelle beholdere på 550 liter. Tre år efter høsten tappes portvinen på flasker.

I glasset:
Bioma Vintage 2013 har en mørk lilla farve med violet kant. Selv om smagen af de unge frugter er blevet nedtonet i løbet af aldringen, er de stadig til stede i form af mørke blommer og brombær. Tanninerne giver både struktur og kraft til vinen, som har en kraftig men ikke aggressiv eftersmag.

Bioma Vintage 2013 er perfekt til en Stilton eller andre skimmeloste. Den er ligeledes fantastisk til desserter med æg.